Mød food-entreprenørerne, der satte poké bowlen på Danmarkskortet

Poké bowlen har med sin insta-værdi og x-faktor manifesteret sig på den Københavnske madscene på rekordtid. Det danske pokéeventyr begyndte i et solbeskinnet lokale på Gammel Kongevej, hvor Nicolai Suwinai Nielsen og Frederik Darger Johansen for lidt over ét år siden åbnede Danmarks første Pokébar, OLI OLI ??.

Regnen pisker ned udenfor under faretruende skyer, så vi småløber hen mod døren. Sekundet vi træder indenfor, er det som at være på den anden side af kloden. Den smukke blå farve der pryder væggene leder tankerne hen på en skyfri tropehimmel og i baren bugner overdådige kurve med eksotiske frugter til lyden af up-beat popmusik fra højtalerne. Fra bagvæggen lyser det neonfarvede skilt med budskabet “JOY”. Og alt imens jeg står og falder i staver over det, byder ejerne, Frederik og Nicolai, os velkommen med et stort smil. Vi sætter os ved et bredt bord med en frisk rød juice, opkaldt efter pokémonen “vulpix” – til stor glæde for både store og små.

“Vi faldt bare pladask for den ikoniske bowle for dens uendelige gastronomiske muligheder. Med poké bowlen er hver dag en ny kulinarisk rejse. Der er rum til at være kreativ, til at tænke ud af boksen og prøve nye smagssammensætninger”, fortæller Nicolai med begejstring. Det er tydeligt, at drengene bruger mere end 12 timer sammen hver dag, for de afslutter nærmest hinandens sætninger ?.

“Vi har begge rødder i Asien, og netop dét har vi forsøgt at bruge i vores udvikling af menukortet. Vi har eksempelvis en bowl med friske kammuslinger, syrlig kimchi, frisk kinaradisse, sød ananas, cremet goma-dressing m.m. – her får du en bowle, hvor du virkelig kommer hele smagsregistret rundt” ? siger Frederik.

“Ja, der er også vores bowle med pulled duck, der er lavet på andelår, som vi selv “river” for at få den bedste smag, konsistens og for at få mest ud af en god råvare. Den serveres med teriyaki-mayo, cashew, kimchi, sukkerærter m.m. Den er virkelig virkelig lækker, anderledes, og så er der også noget til dem, der ikke spiser fisk ?”, supplerer Nicolai.

Gode råvarer er især noget, som drengene går op i. Det er eksempelvis et princip hos OLI OLI, at alt fisk købes fersk i stedet for frossen, så man får den bedste kvalitet og smagsoplevelse. Måske er det derfor begge svarer “Tun poké” i kor, da jeg spørger til deres personlige favorit på kortet ??. “Fisken smager simpelthen fantastisk, frisk og lækker” tilføjer Frederik grinende.

Det er tydeligt, at de to food-entreprenører er en dynamisk duo uden lige – de ved, hvad de laver, hvad de vil have, og de stopper ikke før de er tilfredse med resultatet. Begge har også masser af erfaring fra restaurationsbranchen med i bagagen.

“For os har madlavning altid været en del af vores liv og passion. Min familie har haft egen restaurant, og Frederiks far har lavet mad-programmer på DR. Vi kunne ikke forestille os ikke at lave mad”, fortæller Nicolai. “Derfor krævede det heller ikke meget overvejelse at beslutte vi skulle åbne Danmarks første poké bar. Vi måtte bare gøre det. OLI OLI var da også 13 måneder undervejs, men det er endt med et koncept, som vi er ekstremt glade for”, fortsætter Frederik, der tidligere har været bestyrer hos Palæo ??‍?.

Navnet OLI OLI betyder da også glæde på poké bowlens modersmål, hawaiiansk. “OLI OLI afspejler hvem vi er, og hvad vi gerne vil give videre til vores kunder. Glæden ved god, vitaminpakket og smagfuld mad af bedste kvalitet. Det behøver ikke være mere kompliceret”, siger Nicolai og slår ud med armene. Og folk kunne ikke være mere enige! I år vandt drengene nemlig AOK’s fornemme titel “Byens Bedste Takeaway 2018”. Allerede nu har OLI OLI fået vokseværk – den trendy spise er kommet for at blive . OLI OLI har netop åbnet endnu en restaurant på Frederiksborggade, og rygterne i jungletrommerne fortæller om en tredje på Østerbro!

Sulten efter mere? Få 75 kr. i credits med koden: OLIOLI Den giver 75 kr. i rabat, hvis du ikke allerede har en aktiv kode. Den er gyldig i 14 dage efter indsættelse. Koden gælder hele 2018. Den gælder KUN til OLI OLI og for leveringsordrer. Find OLI OLI  hos WOLT ⚡️.