En ‘tour de force’ af burger variationer og velsmag

Hos Cock’s & Cows bliver du mødt af en cool laid-back New Yorker stemning. Det føles næsten som om, du har taget turen over Atlanten, og at dine øjne ville møde Empire State Building, hvis bare du kiggede ud ad vinduet.

Vi er ankommet til restauranten på Gammel Strand i København for at interviewe en af ildsjælene bag Cock’s & Cows, og føler os straks godt tilpas omgivet af rå murstensvægge, nøje udvalgte designmøbler og dæmpet jazzet musik.

Restaurantens kokke går småsyngende rundt i køkkenet, og gør klar til dagens kulinariske udfoldelser. Irene byder os glad velkommen med tre overdådige burgere ?, alle med det ikoniske insta-værdige ”cocks and cows” stempel på den bløde overbolle.

”Vores burgerbolle er jo blot én af vores stoltheder, og noget vi var en slags first-movers på, dengang for seks år siden hvor det hele startede. Det var faktisk noget af det vigtige, vi tog med hjem fra USA. De tre medejere, som startede Cocks, rejste nemlig verdens burger-mekka USA tyndt med en lille notesbog og spiste sig igennem et hav af burgere. “Vi noterede hvad der virkede, hvad der ikke gjorde, og bragte så det bedste med hjem”, fortæller Irene ivrigt.

Siden da er det blevet til mere end syv Cocks and Cows – senest i Kastrup Lufthavn. Alligevel føler man aldrig at være trådt ind i en restaurant-kæde. Successen er ikke tilfældig. Der bliver nemlig kælet ualmindeligt meget for detaljerne i restaurantburgeren, der findes i mange smagsvarianter.

”Èn af de ting, vi gør ekstra meget ud af, er imødekomme det vores gæster er i humør til. Derfor har vi flere forskellige ud-af-boksen burgere på menuen, der passer til forskellige moods, hvor vi leger med den perfekte salt/fedt/syre balance. Hvad enten du er i humør til en cremet Saucy Babe ? med grillet frilandsgris og sprøde flæskesvær braiseret i en sovs af mørk specialøl og gul sennep, eller den vegetariske The Treehugger med grillet squashbøf, cremet parmesan, frisk hvidløg, saftig tomat og aioli”, så har vi den på menuen, fortæller Irene.

“Vi kan godt lide at være legesyge og servere unikke burgere. Sommetider er det da også vores stamkunder, der finder på en god burger, der efterfølgende bliver finjusteret og sat på menuen”.

Men hvor din eventyrlyst end bringer dig hen på menukortet hos Cock’s & Cows, har alle burgerne samme fællesnævner. “De er lavet på de bedste råvarer, og vi gør alt hvad vi kan for at tænke sæsonvarer, bæredygtighed og økologi ind i vores køkken. Råvarer skal ikke i en burger fordi det ‘plejer man at gøre’ – de skal i, fordi de smager skønt og ikke kan undværes” griner Irene. “More is not more – less is not more” – perfektion er noget man smager sig til”.

Derfor har Cocks and Cows teamet op med Aarstiderne ?, fordi de er ”bedre end os selv, til at vælge godt grønt til årstiden”. Som Irene siger, handler den bæredygtige tankegang om at samarbejde med nogle der gode på deres felt og støtter de lokale landmænd. Og Cock’s & Cows grønne tankegang udspringer ikke af en populær trend. På Cocks er upcycling og genbrug en stor del af dagligdagen – alt der kan genbruges bliver det – selv den udtjente fritureolie bliver genbrugt som brændstof til biler. Men faktisk er restaurantens grønne ambitioner endnu større.

”Vores kød er i dag dansk frilandskød og vi vil med tiden gerne omlægge til økologisk kødforbrug. Det at vi er blevet en relativt stor virksomhed betyder vi på sigt har økonomiske midler til at støtte nogle landmænd i at omlægge til økologi. Det er for os en konkret og meningsfuld måde at skabe grøn bæredygtighed på”.

Sansen for de gode råvarer kombineret med kokke der har hænderne rigtigt skruet på, er i sandhed noget der kan smages i det vi oplever fra menukortet. Lige fra den helt klassiske burger med eminente fries, til deres deres crispy-cremede chili cheese balls og de velkomponerede cocktails. Mums.

Nu kan du få den hippe New-Yorker stemning bragt lige hjem til din hoveddør! Find Cocks and Cows hos WOLT⚡️