Flere stærke kvinder i familien Piñol har haft stor indflydelse på vinhuset siden dets grundlæggelse, og en af dem var L’Avi Arrufi (1894-1976). Nogle af Celler Piñols prestigevine er derfor dedikeret til disse stærke personligheder, og i L’Avi Arrufis tilfælde måtte man faktisk vente i 50 år fra plantning af vinstokkene i 1945 til første årgang af denne vin i 1995.
L’Avi Arrufi er lavet på Cariñena (70%), Garnacha (20%) og Syrah. Druerne gæres separat på ståltanke og vinen bliver derefter sammenstukket og modnes i 16 måneder på træfade af fransk og amerikansk eg.
Farven er dyb, rubinrød, og i duften finder man nuancer af mørke moreller, solbær, brombær og masser af krydderier. I smagen er vinen tør, igen med toner af mørke frugter men også med karakter af bitter chokolade, cedertræ og sort peber. Det er en meget koncentreret og karakterfuld vin, som især efter lidt iltning viser god harmoni og velour og dejlige mineralske toner til sidst. En supervin! Server den sammen med f.eks. hane i rødvin, grillet rødt kød og modne hvidskimmeloste.