Chardonnay fra Domaine Montrose er lavet på 100% Chardonnay-druer fra forskellige parceller, hovedsageligt beliggende på hvid ler- og kalkholdig jord, men også på mørk, vulkansk jord. Druerne er vinificeret efter hver parcel. Efter afstilkningen gennemgås en kort skindmacerering før presningen. Gæringen foregår køligt (15-18°C) og langsomt på ståltanke for at bevare friskheden og frugtkarakteren i vinen. Efter sammenstikningen af de forskellige cuvéer, hviler vinen på ståltanke (3-5 måneder) og aftappes løbende i slutningen af vinteren og i begyndelsen af foråret.
Vinen er en meget aromatisk, frugtrig og umiddelbar. I den friske duft finder man nuancer af citrusfrugter og hvide ferskner. I smagen har den en flot struktur og fedme. Sprødheden og finessen vinder til sidst – klassisk for husets hvidvine.
Server den som aperitif, til receptioner og til et måltid med fx fiske- og skaldyrsretter inspireret af det indiske eller asiatiske køkken. Prøv den også til retter med lyst kød og til gratinerede grønsagsretter.