JA! Australsk Pinot kan smage vidunderligt. Når det kommer fra Denmark.
Wow! Tænk at særligt udvalgte druekloner fra Bourgognes bedste marker, genplantet i Great Southerns subregion Denmark (ja, du læste rigtigt, Denmark), kan give så magisk liflig Pinot Noir. Kølig, ren, pakket med fine kirsebær, blommeskind og lidt lakrids og med et strejf af fin vanilje og nyristet kaffe i eftersmagen. Pletskud.
Great Southern er et af de vildeste vinområder i Australien. Et broget tæppe af forskellige klimaer og jordbundsforhold. Prisvindende vinmager Kellie har givet sig selv den udfordring at lave small batch-vine, der afspejler de vildt forskellige klimatiske forhold – og han mestrer at give sine vine en frisk coolness og fuld modenhed.