Den nye serie af økologiske vine fra Kuentz-Bas hedder La 4ème Tour (det 4. tårn) og supplerer serien Trois Châteaux, som henviser til de tre slotte (tårne) på toppen af skråningen bag landsbyen Husseren-les-Châteaux. Hvor vinene i serien Trois Châteaux er produceret med druer fra Kuentz-Bas’ biodynamiske vinmarker, hentes druerne til La 4ème Tour på økologisk- og biodynamiskdyrkede marker ejet eller dyrket af Kuentz-Bas på skråningerne omkring landsbyen (300-400 m.o.h.). Man har således kontrol over hele produktionen fra dyrkning til aftapning. Som altid prioriterer kældermesteren Olivier Raffin renhed, elegance og kompleksitet i vinene.
Signature er en typisk Alsace-vin med Kuentz-Bas’ ægte signatur… og klasse. Vinens druesammensætning kan skifte efter årgangenes karakter, stil og struktur. I 2019 består “Signature af 50% Pinot Blanc, 25% Auxerrois, 15% Pinot Gris og 10% Muscat, som bliver sammensat efter gæringen. Vinen er modnet i 10 måneder sur lie på ståltanke.
Signature fra Kuentz-Bas er helt uimodståelig. Duften er meget frugtrig og umiddelbar med aromaer af vilde blomster og modne druer. Smagen er ligeledes meget intens og umiddelbar. Samtidig med en flot frugtsødme har vinen en sjælden sprødhed og en flot friskhed.
Det er en perfekt vin til buffet, til salater, til skaldyr- og fiskeretter, til lyst kød eller bare til at nippe til på terrassen