Nobile de Montepulciano er udelukkende lavet på druen Sangiovese (Prugnolo Gentile) fra vinmarken Salcheto (15,37 ha.), dyrket efter økologiske og biodynamiske principper. Udbyttet er yderst begrænset – hver vinstok giver ca. en flaske vin. Efter en gæring på træfade bliver 70% af vinen modnet på store botti og 30% i små fade i 18 måneder, og yderligere 6 måneder efter aftapning.
Salchetos Nobile er kendt som en super charmerende vin! Saftig. Både i duften og i smagen er der sprøde nuancer af kirsebær (og måske især kirsebærsten, som bringer en smule bitterhed) og mørke bær, som kommer frem. I smagen afslører vinen røgede toner (fra fadene) og milde krydderier. Den slutter med stor koncentration og fylde – dog med vinhusets sædvanlige delikate og harmoniske stil. En meget sammensat vin. Serveres til grill, råvildt, okse og lam. Serveringstemperatur: 18-20°C. Kan “glemmes lidt I kælderen I 8-10 år.
Robert Parker 90 point.