Storslået elegance i denne mineraldrevne Rosé årgang 2021. Uden tvivl producentens mest delikate, lyse og feminine vin, der i særdeleshed udtrykker kystens unikke terroir. Næsten gennemsigtig i glasset, med de fineste aromaer af hvide liljer, fersken, knust kalk og krydrede citrusfrugter, ledsaget af hvide ribs og friske roser. Smagen er liflig, fokuseret og knasende sprød, med stor mineralitet og forfinet lyserød frugt. Fersken, lyse grapefrugter, hvide blomster og grønne jordbær, omkranset af bittersøde køkkenurter og mandarin. Eftersmagen af Rosévinen er slank, forfriskende og meget raffineret, med piblende frugtsyre der vibrerer på tungen. En meget madvenlig vin, der er som skabt til de mest delikate fiske- og skaldyrsretter. 0SUB