Mørk Sirup har mere karakter med en fyldigere aromatisk karamelsmag, salt og syrlighed og er mørkere i farven. Sirup er særligt anvendeligt til bagning, men anvendes også til konfektureprodukter, is og desserter.
Ud over at give en sød smag har sirup en del funktionelle fordele: Det fremmer gæringen i brød, giver en fin skorpe på brødet, holder brødet saftigt og frisk længere og er desuden en udmærket smagsgiver og smagsforstærker i forskellige madretter.