En herlig ekspressiv Soave med stor karakter. Flot gylden med en herlig duft af æbler, pære og havtorn. Der kommer mineralske noter til at give lidt kant og friskhed. Smagen er saftig og nærmest med cremet struktur. En medium fyldig stil hvor friskheden styrer den lange eftersmag. Vinen anbefales til fisk og grøntsagsretter, samt friske oste.
Den klassiske Soave fra de 3 søstre. Fremstillet med 95 % Garganega og 5 % Trebbiano di Soave der er høstet fra slutningen af september. Druerne til denne vin kommer fra 3 vinmarker i hhv. Fittà, Castellaro og Tremenalto. Alle druer høstes manuelt fra mere end 35 år gamle vinstokke. Alle druer afstilkes og pressses ganske nænsomt, inden gæringen i ståltanke. Vinen ligger i fire måneder med bundfaldet og der foretages ingen malolaktisk gæring.