Gaveæsken til den der har fortjent lidt ekstra. En skøn Cremant de Bourgogne, der er utrolig elegant, og har masser af citrus og florale noter. Flot aperitif eller dejlig ledsager til retter med skaldyr. Balthasar Ress Hallgarten fra Rheingau, er en liflig læskende hvidvin lavet på Tysklands vigtigste hvidvinsdrue Riesling. En hvidvin der er dejlig mineralsk i udtrykket. Kan nydes som den er, men vil også være en meget flot ledsager til de fleste asiatiske retter, med lidt chili i, eller nyd den til en dejlig omgang sushi. Chateau Le Manoir fra Lalande de Pomerol i Bordeaux, er en saftig og blød vin der indeholder alle appellationens dyder. En vin der har forbilledlige duftnoter af modne blommer, brombær og lette urtede indslag. Flot ledsager til de store bøffer af kalv eller oksekød, eller simreretter. Prøv den også gerne til hovvildt.