Viña Marro Reserva har en dybrød farve og virker initialt en smule lukket, men afslører efter lidt tid i glasset en kompleks bouquet af aromaer, der inkluderer mørke frugter, vanilje, tobak og krydderier. Smagen byder på stor fylde og frugtkoncentration samt et velafbalanceret miks af sorte kirsebær, kakao, tobak og ristede noter fra fadet. Tanninerne er modne og silkebløde og er med til at give vinen en lang og behagelig finish. Vina Marro Reserva er en vin, der kan nydes nu (dekantér den meget gerne) eller gemmes 3-4 år for at opnå en endnu mere kompleks smagsprofil. Den er perfekt til at ledsage kødretter af lam, okse og vildt.