Four Star Pinot Noir - er eksemplet på"smooth operator-pinot"med masser af blød Pinot-frugtig hindbær-aromatik og velourbløde tanniner, som nok adskiller sig væstentligt i temperament fra kølig bourgogne, men som til en brøkdelen af prisen gør arbejdet færdigt uden nogen slinger i valsen; opskriften på en bragende succes, som selv i det højere mellemklasse-leje er et mere end konkurrencedygtigt glas velsmagende solskin. Lys i farven med højglans-reflekser, duft af modne røde bær, modne brombær, creamy toffee og smidige sødmefulde gardiner og runde former med velintegreret 13,9 % alkohol; drikkeklar og dejligt velsmagende et stykke over køleskabstemperatur.