Fynsk Forår dufter skønt af druer, pærer og bananer fra den belgiske ale gær, der er brugt til øllen – og naturligvis også hyldeblomst. Hyldeblomsten går også igen i smagen. Det er det, der giver Fynsk Forår den særlige smag af forår og sommer.
Fynsk Forår er den perfekte forårsøl, der emmer af sol og den helt særlige følelse man får i kroppen, når blomsterne springer ud, og man kan mærke, at sommeren er på vej.
Nydes bedst til: Fynsk Forår er en let øl, der passer skønt til de sarte forårs- og sommerretter så som fisk, salater, lette pastaretter og lyst kød. Derudover er den også generelt en dejlig tørstslukker, der sagtens bare kan nydes på terrassen med en snack efter at græsset er blevet slået og blomsterne er plantet i krukker.