Grød elsker mandler! Så meget, at de har lavet en granola, hvor der ikke bare er hele mandler i, men hvor alle korn, kerner, frø og tørrede bær er vendt i mandelsmør før granola-blandingen ristes i ovnen. Det resulterer i en dyb nøddesmag, som kombineret med sødmen fra tranebærrene og den karakteristiske smag fra de ristede kokosflager, giver en kompleks og harmonisk granola. Perfekt tilbehør til yoghurt eller andet syrnet.