Hvor er det bare rart at finde en vin, der kan det hele. Den har smagen, den har udstyret og den har den brede appel til at ramme den nye trend inden for naturvine, uden at den stikker af og smager af gammel kostald eller sur karklud.
Så, hvis du er nysgerrig på den ”nye stil”, er her et rigtig godt bud. Vinen er slubrende lækker med masser af frugt i de røde toner, som jordbær og modne kirsebær, med en fin afslutning af noget jordet og helt igennem naturligt. Det er svært at nøjes med kun ét glas.
Da Beck Ink er i den lettere ende til trods for, at vinen er lavet på druerne Zweigelt og St. Laurent, vil den gå rigtig godt til for eksempel kylling med mellemøstlige krydderier, eller serveret køligt til en god gang pasta med kødfyld.
Fun fact: Judith og Ulrich er biodynamiske i deres tilgang til produktionen og tror meget på minimal intervention i vinene.
Som hun selv siger: ”Mine vine er meget autentiske, jeg prøver ikke på at lave kommercielle vine, mine vine er mine egne, og de er som de er”. Og heldigvis smager de helt fantastisk.
#rødvin #naturvin