Et af Amager Bryghus' første samarbejdsbryg er Wookiee IPA, først brygget under et besøg fra Port Brewing fra San Diego på den amerikanske vestkyst. Og stilarten er da også netop en West Coast IPA, som er en særdeles humlepotent øl med en markant bitterhed. Wookiee var en af de første danske øl, der anvendte den unikt krydrede humle Sorachi Ace, som giver noter af kokos, mango og dild. Passer ideelt til det amerikanske køkken, f.eks. til en spicy burger eller tacos med masser af chili.