Zinfandel druen kommer perfekt til udtryk her fra Coppola familiens marker rundt i Californien. Mørk rødvinsfarve med åben ekspressiv duft af blommer, sorte kirsebær og finsk lakrids. Smagen er fyldig og frugten fylder hvert hjørne af mundhulen med sorte bær. Den balancerede frugtsyre gør denne vin perfekt sammen med rødt kød – gerne grillet!