Vi er her for din skyld 🙏🏻

Du kan trygt bestille maden hjem eller selv hente den 🍔

Udgivet:

12. juli 2021

Simone Høgh

Jr. Marketing Manager

Du kan trygt bestille mad hos Wolt 💙

Du skal føle dig tryg, når du bestiller din mad. Derfor har vi samlet et lille overblik til dig, så du nemt kan finde hoved og hale i kontaktløs levering, hvordan vi hjælper vores restaurantpartnere samt vores hovedtiltag i forebyggelsen mod spredning af coronavirus.

Støt din lokale restaurant

Sådan hjælper Wolt restauranterne 🚀

Mange restauranter har gået en svær tid igennem, og kort fortalt ønsker Wolt selvfølgelig at tage del i at hjælpe restauranterne gennem krisen.

Vi tager dette ansvar meget alvorligt, og vi vil derfor gerne dele lidt information med jer omkring, hvad vi gør for at hjælpe restauranterne.

1. Vi har nedsat kommission i perioden fra 9/12-2020 til 5/4-2021, så flest mulige penge går direkte til restauranterne.

2. Flere udbetalinger til restauranter, så de får hurtigere adgang til kontanter, der kan få deres forretning til at løbe rundt.

3. Vi har gjort det muligt at støtte restauranter direkte med drikkepenge. 100% af dine drikkepenge går til restauranten.

4. Maksimal fokus på at øge ordreantallet til restauranterne ved at tænke lokalt og forblive aktive.

Siden Covid-19 gjorde sit indtog for mere end 1 år siden, har vi udbetalt knap 25 millioner i hjælpepakke til vores mange restaurantpartnere, foruden selvfølgelig de 800 millioner kroner restauranter og kurérpartnere tjente via Wolt i samme periode.

Er du nysgerrig efter at læse mere, kan du hoppe ind på vores blog.

Vælg kontaktløs levering

Når du bestiller på Wolt

For at undgå at sprede coronavirus, er funktionen "kontaktløs levering" nu slået til som standard på alle bestillinger på Wolt.

Det betyder, at kurérpartneren nu altid efterlader din bestilling lige uden for døren. 

Du skal derfor sørge for, at følge godt med på din app og først åbne døren og hente din mad, når app'en giver dig besked om, at den er blevet afleveret 🍕

Vi løber stærkt for at hjælpe jer alle, men vi vil også gerne bede dig om at have lidt tålmodighed, da du kan opleve længere leveringstider på dine bestillinger og længere svartid fra vores support 💙

Der vil være øget efterspørgsel og pres på restauranterne i tidsrummet 17:45-18:45, så du kan med fordel overveje at bestille på et andet tidspunkt.

Læs med 🤓

Hvad Wolt gør for at forebygge spredning af Covid-19

Kort fortalt monitorerer vi selvfølgelig situationen tæt. Vi følger alle anbefalinger fra WHO, og de danske myndigheder, der forsikrer os om, at det er sikkert at fortsætte levering af mad.

Vi har derudover informeret kunder, kurér og restaurantpartnere omkring anbefalingerne fra myndighederne og WHO om at beskytte sig selv og andre mod coronavirus samt, hvordan man minimerer menneskelig interaktion under afhentning og levering.

Vi har købt mere end 15.000 flasker håndsprit og 20.000 mundbind, der løbende bliver distribueret til vores partnere, og derudover dækker vi omkostninger forbundet med køb af handsker, håndsprit og ansigtsværn.

Listen er lang over vores tiltag i kampen mod spredning af Covid-19, og er du mere nysgerrig, kan du besøge vores blog, der løbende bliver opdateret med vores tiltag.