La Maison Penet Premier Cru Extra Brut
Den nye dreng i klassen, Penets Premier Cru Extra Brut, er intens og aromatisk i næsen. Noter af citrusfrugt, pære og krydderier danser rundt, med balletelegance. Munden er tør, frisk og skøn. Stor dybde men stadig ideel til aperitif.
Ejeren af topchampagnehuset Penet-Chardonnet, Alexandre Penet har 6 hektar i Champagnes bedste marker omkring Verzy. Igennem sin barndom har han ‘stået i lære’ i familien, der i generationer har lavet champagne af bedste kvalitet. Alexandre valgte imidlertid finansverdenen og tog endda en MBA i USA. Men tilværelsen som champagneproducent trak så meget i ham, at han skiftede spor og i dag står for arbejdet med at videreføre husets enestående ry.