PreNAN HMF (Human Milk Fortifier) er et ernæringspræparat til berigelse af brystmælk. Det gives for at støtte væksten hos præmature (for tidligt fødte) og børn med lav fødselsvægt. PreNAN HMF er ikke beregnet som eneste ernæringskilde, men som et supplement og skal kun anvendes under medicinsk kontrol. PreNAN HMF indeholder letfordøjelige, hypoallergene peptider, vitaminer, mineraler og sporstoffer. PreNAN HMF må ikke anvendes ved diagnosticeret komælksprotein-allergi, laktoseintolerans samt ved galaktosemalabsorption. Næringsindhold pr. 100 g og pr. portion (4 g): Energi: 1818 kJ (435 kcal) / 73 kJ (17 kcal) Protein: 36 g / 1,4 g Kulhydrat: 32 g / 1,3 g Fedt: 18 g / 0,72 g. Doseringsforslag: Det daglige behov for vitaminer og mineraler afhænger af barnets vægt. PreNAN HMF må kun anvendes under medicinsk kontrol. Opbevaring og holdbarhed: Æsken opbevares tillukket, tørt og køligt. Ingredienser: Hydrolyseret valleprotein, maltodextrin, vegetabilsk olie (raps), MCT-olie (fraktioneret fra kokosnød- og palmekerneolie), glucosesirup, fiskeolie, mineraler (natrium, kalium, calcium, jern, magnesium, zink, jod, kobber, mangan, selen), vitaminer (A,D,E,K,C, thiamin, riboflavin, niacin, B6, folsyre, B12, biotin, pantotensyre), cholin, inositol, L-carnitin, taurin.