Opti-Free PureMoist er en fugtgivende rensevæske, som er velegnet til silikone hydrogel linser og bløde kontaktlinser. Opti-Free PureMoist anvendes til at rense, fugte, skylle, opbevare og desinficere kontaktlinser. Væsken fjerner effektivt fedt- og proteinaflejringer og dræber mikroorganismer som bakterier, svampe og akantamøber, som ellers kan forårsage infektioner og skader på hornhinden. Opti-Free PureMoist indeholder HydraGlyde Moisture Matrix som holder linserne fugtige i 16 timer. Dette øger komforten for kontaktlinsebrugeren. Produktet indeholder POLYQUAD (polyquaternium-1) 0,001% og ALDOX (myristamidopropyldimetylamin) 0,0006% som konserveringsmidler. Åbne emballager skal anvendes inden for 6 måneder, hvorefter den resterende væske kasseres. Følg altid optikerens anbefalinger for anvendelse og håndtering.