Sinupret er et naturlægemiddel til lindring af symptomer i næse og bihuler ved forkølelse. 1 tablet indeholder: 6 mg ensianrod, 18 mg hul- eller fladkravet kodriverblomst, 18 mg skræppeurt, 18 mg hyldeblomst og 18 mg jernurt. Dosering: Voksne og børn fra 12 år: 2 tabletter 3 gange daglig. Børn fra 6 til 11 år: 1 tablet 3 gange daglig. Tabletterne skal synkes hele med væske. Sinupret ikke bør anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: På grund af indhold af kodriverblomst må Sinupret ikke anvendes til patienter med astma eller til børn der har eller har haft akut obstruktiv laryngitis. Overfølsomhed over for ensianrod, kodriver, skræppe, hyldeblomst eller jernurt eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør ikke anvendes ved mavesår og gastrit, ved nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme. Bør ikke anvendes hvis man får feber, åndedrætsbesvær eller gullit slim i opspyt. Tabletterne indeholder flydende glucose, lactose, saccharose og sorbitol og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, arvelig galactoseintolerans, en særlig form for arvelig lactasemangel (Lapp Lactase deficiency), glucose/galactosemalabsorption eller sucrase-isomaltasemangel. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Ingen kendte. Effekten af samtidig indtagelse af andre lægemidler, inklusive medicin indført fra udlandet, naturlægemidler eller føde, kendes ikke. Graviditet og amning: Bør kun anvendes efter aftale med lægen. Bivirkninger: Ikke almindelige (0,1-1%): Mavegener, kvalme, diarré og mavekrampe. Sjældne (0,01-0,1%): Overfølsomhedsreaktioner, udslæt og åndenød. Overdosering: Overdosering af kodriverblomst kan medføre gastrointestinale gener, opkastning og diarré. Overdosering af ensianrod kan medføre hjertebanken og hovedpine. Indholdsstoffer: Aktive bestanddele: Gentiana lutea tL., radix (ensianrod), Primula veris L. (syn. P. officinalis (L.) Hill eller P. elatior (L.) Hill, flos (kodriver), Rumex patientia L., herba (dkræppe), Sambucus nigra L., flos (hyldeblomst), Verbena officinalis L., herba (lægejernurt). Øvrige indholdsstoffer: Calciumcarbonat, renset ricinusolie, kolloid vandfri silica, butyleret methacrylatcopolymer, gelatine, flydende glucose, indigotin (E132), titandioxid (E171), lactosemonohydrat, let magnesiumoxid, majsstivelse, montanglycolvoks, kartoffelstivelse, shellac, sorbitol (E420), stearinsyre, saccharose, talcum, dextrin, riboflavin (E101), chlorofylkobber-kompleks pulver (E141) og aluminiumhydroxid. Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen. Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.