Domaine Dussort- Bourgogne Blanc - 2021
Fuldstændig overlegen Bourgogne Côte d’Or, sammensat af frugt fra 4 forskellige Lieut-Dit’s i Meursault. Dussort’s flagskib, stolthed og signatur, der da i særdeleshed leverer langt over sin beskedne klassifikation. Vinens oprindelse skinner igennem i både duft og i smag, hvor noter af gyldne æbler, flint-røg, hvid fersken, og citrusessens, omkranses af nystrøget tændstik, smør, toast og friske nødder. Intens, cremet og alligevel knasende sprød, med en energiladet syreprofil og underspillet fedme. Delikat, intens og smertende mineralsk finish, hvor perfekt doserede fadtoner kærtegner den spil-levende frugt. Ganske enkelt en regional Bourgogne Blanc der nemt kunne forveksles med en Meursault, hvilket vidner om denne stjerneproducents tårnhøje niveau. En blændende introduktion til Sylvain Dussort!