Lunaria Pecorino fra vinhuset Orsogna i Abruzzo laver her en rigtig sommerbasker – det er nu også en pet nat (Petillant naturel). Resultatet af en 'Pet nat' bliver en pivfrisk, sprød og rank hvidvin – i dette tilfælde lavet på Pecorino-druen.
Spumante Pecorino har meget livligt skum ved serveringen og efterfølgende små, vedvarende bobler. Flot gylden farve med grønligt skær. Duften er meget klassisk Pecorino, tør og mineralsk med typiske gærtoner, som passer utrolig godt med toner af citrusfrugter (bl.a. grape), vilde blomster, men også mere cremede toner af mango og passionsfrugt. Smagen er utrolig sprød, kompleks og struktureret.
Perfekt som aperitif men også velegnet til pastaretter eller risottoer, eller til skaldyr og fisk.
Drue: 100% Pecorino.