Thomas Hensel har skabt en Spätburgunder cuvée, der er født til at være en saftig og opløftende vinoplevelse. Ja, det ligger faktisk i navnet. Aufwind betyder 'opvind' og er en reference til Thomas Hensels anden kærlighed: flyvning. Og vinen kommer virkelig også flyvende op af glasset, med rigelig luft under vingerne!
Fra første slyngetur rundt i dit glas svæver noter af skovjordbær, saftspændte kirsebær, hindbær og et bitter-sødt strejf af tranebær op af glasset. I kanten af det frodige skovbær udtryk fornemmes en forsigtig krydret tone af peber og bagekrydderier, som giver et velsmagende modspil til den saftige frugt. Det hele serveres i hvad der bedst kan beskrives som en silkeblød tekstur af utroligt bløde og medgørlige tanniner, og vinen gennemstrømmes af en frisk og energisk syre. Det hele kan opsummeres meget simpelt: Det her er et gennemført saftigt og tørstslukkende glas rødvin, og Thomas Hensels sans for himmelske oplevelser er tydeligt i hans håndværk.
Vinen har fået en ganske forsigtig fadlagring i brugte barriquefade, så frugten holdes ren og sprudlende, men så teksturen poleres, og den opnår sit imponerende, bløde udtryk.