En let og lækker lille frikadelle til madpakken, salaten, sandwichen, rugbrødet eller aftensmaden. Sæt den på spyd sammen med grøntsager i mundrette bidder eller prøv at bruge den som pizzatopping – det er kun fantasien, der sætter grænser. Frikadellefarsen er rørt af magert svinekød, løg og kartofler. Vi bruger kartoffelmel for at undgå mælk, æg og hvedemel, som ikke alle kan tåle. Frikadellen er let krydret så den passer til hele familien. De er stegt på teflon uden fedtstof og indeholder kun 9 g fedt pr. 100 g.