REDUCED skaldyrsfond er baseret på strandkrabber og ”skæve” økologiske grøntsager – uden tilsætningsstoffer. Resultatet er en dyb umamismag med noter af nødder og hav.
Strandkrabber er et stort problem for både fiskere og økosystemet fordi de spiser fiskernes fangst, ødelægger deres net og truer andre eksisterende dyrearter.
I Frankrig, Spanien og Italien har man i mange år kogt fond på strandkrabber og undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet viser også, at fond er den optimale udnyttelsesform for strandkrabberne.
I Danmark har vi traditionelt ikke udnyttet strandkrabber til madlavning – det laver vi nu om på.