Saftig og frugtsprængt rødvin fra Ribera del Duero. Kombinationen af fuldmodne Tempranillo druer og nænsom fadlagring går her op i en højere enhed. Intens duft af røde roser og hindbær, sammen med et strejf af vanilje. I munden er vinen elegant med fløjlsblød fylde og sprød frugtsyre til at give balance.
Fremstillet 100% på Tempranillo druer, der høstes fra gamle vinmarker. Efter en kort periode, hvor vinen ligger og trækker ekstrakt fra skindet, starter den naturlige alkoholiske gæring. Vinen holdes stabilt omkring 20 grader for at bevare mest mulig druekarakter. Efter endt malolaktisk gæring, så lagres denne Joven i 5 måneder på franske egetræsfade for at samle aromaerne i vinen.
En vin, der med sin saftighed og frugtsyre kan tøjle alt fra det fede kød, til den spicy marinade og syrlige dressing.