Har du lyst til en sødmefuld, frisk og sommerligt vinøs oplevelse, men vil du gerne spare på alkoholen? Så er Noble Crane Senchá Rosé den flaske, du har ventet på!
Mikael Nylander laver det, han selv kalder for ”mousserende, kultiveret te”. Han fermenterer sig frem til et imponerende vinøst produkt – helt uden alkohol – baseret på te og kombucha-kulturer.
Hans Noble Crane Senchá Rosé er lavet på en blanding af Sencha og Chun Mee te, og derudover indgår der kun kombucha-kulturer, der står for fermenteringen, og så en smule sukker.
Resultatet er en sprudlende frisk mousserende te, der er spækket med noter af sommerens modne, røde skovbær med et lille eksotisk twist af, hvad Mikael Nylander selv identificerer som goji-bær. Denne mousserende te vil gøre sig perfekt som aperitif, eller som ledsager til enten skaldyr eller asiatisk mad, hvor dens sødmefulde karakter gør den til et perfekt match.