Riberal del Duero Organic er en helt ny vin fra Bodegas Nabal. Og selvom oplægget til vinmager Oscar Navarro var, at målet med vinen var at lave en simpel og prisvenlig vin, så er det umuligt for den mand at gøre noget halvt. Så vinen blev langt fra simpel (se bare anmeldelserne!), men prisvenlig, det blev den!
Fra højtliggende marker i Quintana del Pidio skaffer Oscar Navarro Tempranillo-druer, som giver ham mulighed for at producere denne elegante Ribera del Duero. Vinmarkerne ligger i 850 meters højde over havets overflade. Oppe i denne højde er nætterne meget kølige, hvilket sikrer druer med stor friskhed og intensitet, selv i en varm årgang som 2022.
Ribera del Duero Organic byder på en indtagende rig bouquet af solbær, lækre fadnoter og strejf af bagekrydderier. Smagen er kraftfuld og fyldig, og munder ud i en silkeagtig finish. Servér til lam eller rødt oksekød – der vil ikke være et øje tørt. Til en god omgang tapas eller grillet kød vil denne vin gøre underværker!
Vinen har fået seks måneders lagring i egetræsfade, hvoraf 80% har været amerikansk eg, og 20% fransk eg. Alle fade har været nye.