Vores pitabrød bages helt autentisk af vand, fuldkornshvedemel, salt, sukker, olie og gær. Dejen æltes i 10 min. og virkes herefter op til boller, som hviler 10 min. Bollerne rulles til flade pitabrød, der hæver i 25 min., inden de bages i 50 sekunder ved 450 grader. Under bagningen hæver pitabrødene op og danner den karakteristiske ”lomme” pga. den høje bagetemperatur. Vores fremstillingsmetode sikrer pitabrød, som ser autentiske ud, fordi de ikke er helt ens og runde, sådan som de bliver, hvis de stikkes ud af en udrullet dej. I denne udgave af pitabrød er melet en mild fuldkornshvedemel, så selvom brødene ikke ser grove ud, er de både Nøglehuls- og Fuldkornsmærkede.