Bourgogne Rouge 13 %, Christian Lébaupin
Karakterfuld og frugtintens Bourgogne Rouge fra 2019, der på smukkeste vis forener fylde, saftighed og elegance. En strømmende duft af mørkerøde kirsebær, vilde blåbær og hindbærekstrakt, ledsages af besnærende undertoner af lakrids, vilde urter, bergamotte og vanilje. I munden opleves rødvinen forholdsvis tæt, men samtidig frisk og pakket med energi. Modne kirsebær, mørkerøde jordbær, tørrede blåbær og lakridsrod, komplimenteret af en knivspids nelikke, grønne teblade og viol. En saftig, elegant og harmonisk finish, hvor den finkornede tanninstruktur, omfavnes af en mundvandsdrivende frugtsyre. Den oplagte ledsager til smagsintense serveringer med stegt fjerkræ, flyvende vildt eller kalv. 0UD