Den meget bløde og fyldige smag gør den imødekommende – og som en ægte stout, sætter det fine mørke skum sig flot på glasset. Deres stout er ikke så tung i smag og alkoholstyrke som mange andre – alligevel er det en ægte stout med fyldig og fornem karakter. Det er en speciel egenskab.
REINHEITSGEBOT:
Øl fra Krenkerup Bryggeri er brygget med malt fra egne marker og omhyggeligt udviklet efter det bayerske Reinheitsgebot – en særlig brygningsmetode efter tyske foreskrifter, der stiller høje krav til rene råvarer og absolut ingen anvendelse af E-numre, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og enzymer. Det giver dansk kvalitetsøl på vand, malt, humle, gær og intet andet!