Ekstremt koncentreret, krydret og kompleks. Denne imponerende Riserva-udgave rødvin er en magtpræstation i kraftfuld og moderne Rioja, balanceret af stilistisk struktur og kølig mineralitet. Fadet er som skræddersyet til den ekstraktrige frugt, med et væld af aromaer der brager op af glasset. Krydrede blommer, syltede kirsebær og tørrede violer, ledsaget af kaffe, Sichuan pepper, kanel, myntechokolade og røg. Distinkte toner af sød cigarkasse, nelliker og grillede padròn’s, ligger flyvende i baggrunden i den imponerede bouquet. Fyldig, tæt og velkrydret mund, med fløjlspoleret tanninstruktur, der fremstår rankrygget og blødgjort på én og samme tid. Søde blommer, brombær og kirsebærekstrakt, omkranset af bitter chokolade, blodappelsin, tørret paprika, kaffelikør og eksotiske teblade. En utrolig længde i den velpolstrede, strukturerede og tætpakkede eftersmag – ganske en reference-vin indenfor sin kategori! 0UD