Den har en fantastisk, typisk karakter af Pinot Noir fra det nordlige Bourgogne. I sin ungdom er den ofte en smule lukket, men efter et par år på flaske udvikler den sig flot. Den viser en god koncentration og meget charmerende, kødfulde nuancer af røde frugter. Eftersmagen er flot afrundet med god frugtsødme. En meget vellavet vin, langt over niveauet for en ”almindelig” Bourgogne.