Ca´ del Baios Langhe Nebbiolo laves på en selektion af Nebbiolo druer fra nogle af vinhusets parceller som er beplantet i 2007 og 2008. Flere af dem ligger på kalkholdig undergrund, noget som fremhæver finessen og aromaen i vinene. Mens husets forskellige Barbaresco-vine gæres dels på 20-30hl. træfade og på barriques, bliver Langhe Nebbiolo gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og senere modnet i 8 måneder på tank..
I duften har Langhe Nebbiolo druens klassiske frugtrige toner af modne kirsebær og blommer. Smagen er umiddelbar og sprød, utrolig ren i stilen, med Piemontes typiske tørhed og fine krydderier. En meget sympatisk og charmerende vin, som vil klæde ikke for voldsomme kød- eller grønsagsretter.