Cattiers Premier Cru Brut er niveauet over basis-brut’en. Her mærkes det for alvor, at den store andel af ældre vine, der indgår i blandingen, giver en kompleksitet og dybde, som man normalt kun finder i dyrere cuveer. Blomster, citrus, briochebrød, men også en kerne af gylden karamel og et strøg af røde bær gør sig gældende. Smagen er tør, elegant, lang, dyb og nuanceret.
Det familieejede hus Cattier har status af 3/4-stjernet producent i Robert Parkers Wine Buyer’s Guide, og lægger sig dermed i samme liga som giganterne Moet & Chandon, Veuve Clicquot og Billecart-Salmon! Cattiers prisniveau er bare noget mere menneskeligt. Deres kun 18 ha. vinmarker fordeler sig over flere markområder i Chigny-les-Roses i Montaigne de Reims, som i altovervejende grad er Pinot-land, altså domineret af røde druer. Cattierfamilien har ejet vinmarker i Champagne lige siden 1763. Den egentlige produktion under navnet Cattier blev dog først igangsat i 1920.