De Nit Rosé , Conca del Riu Anoia, er lavet på biodynamiskdyrkede Xarel.lo (40%), Macabeo (34%), Parellada (19%) og Monastrell (Mourvèdre) (7%) fra vinmarkerne El Llac, La Plana, La Barbera, El Viader og El Prat, plantet fra 1969 til 2000. Under høsten bliver druerne håndplukket i små kasser og bliver sorteret første gang i vinmarken. Efter en separat gæring for hver druesort (med druernes egne gærceller) blev de forskellige basisvine modnet i 6 måneder på deres lie (bundfald) i rustfrie ståltanke og derefter sammenstukket. Den flotte roséfarve opnås ved at lade det røde skind fra druen Monastrell være med i nogle få timer, inden den første gæring. Anden gæringen på flaske efter Méthode Traditionelle teknikken varede i 18 måneder.
I 2018 oplevede man en del regn i løbet af foråret, noget som reducerede udbyttet med 5-10% pga. meldug. Sommeren bød på ekstremt høje temperaturer, men høstperioden fra slutningen af august til midt i september var ret kølig. Det gav sprøde og præcise vine, med god frugtkoncentration.
De Nit Rosé har en flot elegant, sart pink-orange farve. I duften finder man toner af citrusfrugter, wienerbrød og hasselnødder. I smagen er den frisk og sprød, med en god balance mellem tørheden og frugten og god kompleksitet i eftersmagen, igen med sarte toner af citrusfrugter, sydlandske krydderurter samt lidt vanilje og ristede mandler. Det er en meget elegant og festlig mousserende rosé, både serveret alene eller sammen med skaldyr- eller fiskeretter.