Kalket, sprød og forfinet Chablis, i en ganske blød og imødekommende stil.
I denne hvidvin kombineres den klassiske stålsatte rankhed, med en underspillet rundhed og perfekt moden frugt. Duften er uimodståelig mineralsk, med noter af knust flint, gylden-grønne æbler, muslingeskaller og ferskenskind, foruden saftige citrusfrugter, hvide blomster og friske mandler. Levende og vibrerende på tungen, med en imponerede frugtkoncentration og en opløftende frugtsyre. Pære, modne æbler, grapeskal og våde strandsten, komplementeret af yuzu, mandelkerner og liljeblade. En saftig, knasende og energifyldt finale, der ikke blot behager - men også lader mundvandet drive. En utrolig madvenlig Chablis, der kan trække alt fra gratinerede østers, nypillede rejer og flødebaserede muslingeretter.