Demon Juice er en moderne India Pale Ale af den helt uklare eller juicy type, som i glasset kunne ligne et glas morgenjuice. Humlen er som altid i IPA i førersædet, men der er skruet markant op for aromaerne, som fremstår som en melange af eksotiske frugter, citrus og fyrrenåle. En øl som kan drikkes grådigt i store slurke, men også sagtens kan akkompagnere kyllingeretter i enhver afskygning.