Kinderæg har sit udspring i Italien, hvor man som tradition giver et chokoladeæg fyldt med hemmeligt legetøj til børnene, når det bliver påske.
Herhjemme køber vi dog Kinderæg året rundt og giver dem til vores børn (og os selv i ny og næ). Denne skønne godbid i form af et æg med mælkechokolade og hvid chokolade giver både smag og spænding, for det er inde i ægget, at man finder det nye legetøj.
Når du har spist chokoladen og er færdig med at lege med legetøjet, kan du lave bagepulverbomber ved hjælp af den gule kapsel, som legetøjet ligger i. Bland blot lidt vand og bagepulver i kapslen, ryst rundt og kast den. BOOOM!