En saftig charmør fra Wölffers’ Argentinske serie. Dette uimodståelige blend er lavet i den friske og frugtdrevne stil og adskiller sig markant fra hvad mange forbinder med vinene fra Mendoza. Rødvinen er flot rubinrød i glasset og med en duft der emmer af koncentreret frugt; røde kirsebær, sødmefulde jordbær og moden nektarin, ledsaget af blodappelsin og en snert af lakrids. Herligt læskende i munden, med masser af frisk frugtsyre og meget blide tanniner. Blåbær, rød fersken, jordbærkompot og viol, komplimenteret af blød lakrids og søde asiatiske krydderier. En vin der bør serveres lettere afkølet, gerne ledsaget af sensommerens BBQ.
Fra 2019.