Impiral Stout. Hr. Frederiksen er en øl brygget til ære for en ven, som hjalp med opbygningen af Amager Bryghus. Det er også en øl, som blev så populær, at den er blevet brygget fast siden bryghusets start i 2007. Det er en muskel-øl med masser af hårdt ristede malte og rigelige mængder amerikansk aromahumle. En Imperial Stout af den klassiske type uden mystiske tilsætninger, som kan nydes langsomt og gradvis folder sig ud, når den varmer op og smagsnuancerne åbenbarer sig. Kan drikkes alene som nydeøl, eller prøv den til søde chokoladedesserter.