Sydfransk Pinot Noir fra Corbiéres køligere del, vinificeret lokalt med allestedsnærværende Jeff Carrel som ankermand. Bourgogne er forbilledet til en brøkdel af prisen.
Rødvinen er lys, funklende klar og kirsebærrød, duften er frisk med rød saftig bærfrugt, især hindbær, viol, ribs og mosset svensk skovbund. Mundfornemmelsen er slank, krydret og afrundet med pirrende syre- og for prisklassen med forførende renhed.