Virkelig en vin, der gør indtryk. Intro-Baroloen fra Carlo og hans sønner er baseret på druer fra hele området, men med en imponerende alder for stokkene - de ældste er 60 år! Saftighed er i højsædet og stokkene bærer små, tykskallede druer pakket med smag. Carlo Revellos Barolo får 14 dages maceration, lagrer 24 måneder på barriques (20 % nye og 80 % brugte) og herefter 6 måneder på flaske, før den ryger til salg. Topklasse struktur og elegance, men med stor og dyb frugt. Nøgleordet er balance og dér rammer Revello plet. Måske én af de mest læskende og drikkeglade Baroloer på markedet?