Dette tilbud er gældende til og med 02.12.2024. Vi tager forbehold for eventuelle udsolgtperioder i tilbudsperioden.
Saftig, sprælsk og osende af frugt. Denne biodynamiske rødvin, skabt med absolut minimal intervention, er ganske enkelt uimodståelig. Ren, læskende og uden skæve toner, med en kerne af tætpakket kirsebærfrugt og læskende Sangiovese-syre. Duften danser op af glasset, med noter af kandiserede kirsebær, mørkerøde jordbær, hindbærbolsje og urte-lakrids, ledsaget af tomatstilk, violer og tørrede roser. ”Juicy”, syretæt og forfriskende på paletten, med ganske blid sandpapirs-tannin der kærligt kysser tungen. Kirsebær-saft, tørrede tranebær, granatæble, kamfer og mentol, omkranset af blodappelsin, frisk balsamico og lakrids. Ganske enkelt farligt let-drikkelig, men samtidig karakterfuld og med masser af typicitet – Alessio Guido’s første vin og hvilken én!