Reduced Kyllingefond er lavet af pensionerede økologiske høns fra ægproduktionen, ”skæve” økologiske grøntsager, økologiske svampe og vand.
Fonden er lavet på traditionel vis, hvor væsken simrer og reducerer i +16 timer og løbende bliver skimmet og slutresultatet er en ren smag af kylling.
Kødet fra æglægningshøns er svært at bruge i almindelig madlavning, da det er sejt og magert. Men - når vi laver fond har kødets tekstur ingen betydning. Det der betyder noget er smagen.
Ved at benytte høns fra ægproduktion undgår vi madspild (mange høns bliver brugt til biogas) samtidig med at de er tæt på CO2 neutrale.
Vores hønsefond blev i 2021 kåret som vinder i kategorien ”Bedste Hønsefond” af Forbrugerrådet Tænk.