Sløret/uklar med en nærmest orange farve og et flot skum. Fyldig og let perlende øl, der ikke bliver hængende for længe og giver derfor hurtigt plads til en tår mere. En liflig duft af tropiske frugter, såsom citron og lime, samt en frisk aroma af hyldeblomst og rabarber. Dertil kommer en mere diskret duft af mørke bær, blomster og sort peber. Dog kan maltbasen stadigvæk duftes igennem al den humle og frugt-herlighed. Cremet og meget frugtig smag. Som at have en god sommerdag i munden. Alle noterne fra humlerne træder igennem, så man først
fornemmer alle citrusfrugterne danse på tungen for derefter at kunne finde noter at den tilsatte hyldeblomst og rabarber.