"Royal Greenlands stenbiderrogn fra Vestgrønland er MSC-certificeret og klar til brug. De skinnende smukke, sprøde perler er en stor delikatesse og brister i munden med et lille ""pop"", hvorefter de frigiver deres salte, sødmefulde smag. Royal Greenlands røde stenbiderrogn indeholder 100 % naturlige farver.
Traditionelt set bruges stenbiderrogn mest som pynt eller til en lille hapser før middagen, men den delikate, grønlandske rogn kan sagtens bære en ret i sig selv. Brug for eksempel kaviaren som topping på en salat eller som fyld i et pitabrød. Prøv også at skylle rognen let og rør den sammen med creme fraiche til en sauce, der passer perfekt til rejer eller fiskeretter."